Papiruld Iso-Let

DKK 1.999,00

Prisen er for én palle med 15 poser á 10 kg. Sælges i hele paller.

Papiruld Iso-Let er et miljøvenligt isoleringsgranulat, som er nem at anvende til loftisolering eller andre vandrette flader. Ryst indholdet af posen ud og fordel i et jævnt lag med hænder eller rive.

Du har mulighed for selv at afhente varer på vores fabrik Brødeskovvej 40, 3400 Hillerød.

Er du i tvivl om, hvor meget isolering du skal bruge? Udregn det nemt nederst på siden.

Varenummer (SKU): ISOLET Varekategori:

Beskrivelse

Sælges i: hele paller.
Antal på pallen: 15 poser á 10 kg.
Forbrug pr. pose: En pose dækker 3 m² i 100 mm tykkelse.
Forbrug pr. palle: En palle dækker 45 m² i 100 mm tykkelse.
Mål på pose: længde: 80 cm, bredde: 40 cm, højde: 35 cm.
Pallens mål: længde: 120 cm, bredde: 80 cm, højde: 210 cm
Lambdaværdi: 39 mW/Mk

Papiruld Iso-Let er lavet af genbrugsaviser. Avisernes hule træfibre har en fantastisk isoleringsevne, hvilket også er grunden til, at aviser har været brugt til isolering i over 100 år.

Isoleringen kan anvendes mange steder, men er særlig nem at bruge til loftisolering eller andre vandrette flader. Isoleringsgranulatet skal blot fordeles i et jævnt lag over arealet.

Granulatet former sig efter omgivelserne, således at alle sprækker og revner dækkes, og det lægger sig tæt omkring rør og andre installationer. Det kan lægges ud oven på eksisterende måtter med et rigtig godt resultat. Her vil det dække sprækker i den eksisterende isolering. Sprækkerne skaber kuldebroer, hvor varmen kan slippe ud. Kombineret med materialets gode isoleringsevne, giver det en effektiv isolering, der reducerer varmeregningen.

Papiruld Iso-Let er imprægneret mod brand med salte, der frigiver fugt, hvis de udsættes for høj varme, og en evt. brand vil ikke kunne sprede sig gennem materialet. Materialet er ufarligt at røre ved og kræver ikke brug af handsker.

Papiruld er et organisk materiale, der er fugttransporterende, og derfor minimerer risikoen for råd og skimmelsvamp. Materialet kan optage fugt fra indeklimaet og afgive det igen uden, at det påvirker isoleringsevnen. Det bidrager til et godt indeklima, hvor temperatur og luftfugtighed reguleres naturligt.

Download produktdatablad for Iso-Let